Shuntstationer – også kaldet lavtemperaturstationer – er en nøglekomponent, når fjernvarmeværker skal sikre præcis temperaturstyring i lavtemperaturnet eller ved udvidelse af eksisterende fjernvarmenet.
Priess District Heating leverer disse stationer som præfabrikerede plug-and-play-løsninger, der er bygget, samlet og testet på vores fabrik i Herning, inden de ankommer til byggepladsen. Det betyder kortere installationstid, dokumenteret kvalitet og en station, der er klar til drift fra dag ét.
En shuntstation sænker fremløbstemperaturen i et fjernvarmenet ved at blande (eller shunte) en reguleret mængde returvand med det varme fremløbsvand. Det reducerer ledningstabet, optimerer flowforholdene i fjernvarmenettet og muliggør lavtemperaturdistribution, hvorved der kan opnås markante energibesparelser og reduktion i CO₂-udledning.
Kombineres shuntpumpen med en fremløbspumpe, forbedres trykforholdene yderligere, og forsyningssikkerheden styrkes.


Hos Priess District Heating leveres shuntstationer som komplette, præfabrikerede enheder. Stationerne trykprøves, kvalitetssikres og CE-mærkes, inden de transporteres til kunden. On-site skal der kun tilsluttes fjernvarmerør og forsyningskabel. Det sparer tid og ressourcer på byggepladsen og giver bygherre en forudsigelig installationsproces.
Stationerne er typisk udstyret med bl.a.:
Priess udarbejder PI-diagrammer og programmerer styretavlen med de foruddefinerede parametre, så stationen er klar til opkobling på kundens eksisterende SRO-system.
Shuntstationer fra Priess kan leveres i mange bygningstyper som kan passe i alle typer omgivelser. Afhængigt af projektets krav og lokalitet leveres de bl.a. som walk-in teknikhus, kompakt station, nedgravet betonbygværk eller som stor modulopbygget station på over 50 m2 bl.a.
I tætte byområder, hvor pladsen er begrænset, er nedgravede løsninger særligt relevante. Ventilation, adgangsforhold og servicevenlighed er altid indtænkt, så drift og vedligehold er enkel.
Alle stationer tegnes som 3D-modeller inden produktion, og kunden har mulighed for at gennemgå stationen virtuelt med VR-briller som en del af godkendelsesprocessen. Det giver et klart billede af løsningen, inden den forlader fabrikken.


Når fjernvarmenettet udvides – for eksempel når tidligere gasforsynede områder kobles på – gør shuntstationer det ofte muligt at levere den rette temperatur og det rette tryk uden behov for at opgradere pumperne på varmeværket. Det er en effektiv og økonomisk løsning, der letter integrationen af nye forbrugere i eksisterende infrastruktur og bidrager direkte til den grønne omstilling.
Priess District Heating er med fra de første drøftelser om projektets behov til den endelige levering og idriftsættelse on-site.
Har du spørgsmål til, hvordan en shuntstation kan passe ind i dit projekt, er du velkommen til at kontakte os.
En shuntstation er en station, der sænker fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet ved at blande returvand med det varme fremløbsvand. Det reducerer ledningstabet og muliggør distribution i et lavtemperaturnet. Stationen regulerer automatisk blandingsforholdet og sikrer dermed stabil temperaturstyring i fjernvarmenettet.
De to betegnelser dækker over den samme type station. Shuntstation beskriver funktionen – at ”shunte”, dvs. blande vand – mens lavtemperaturstation beskriver anvendelsen/funktionen i fjernvarmenettet. Hos Priess District Heating bruges begge betegnelser om den samme løsning.
En shuntstation er relevant, når et fjernvarmenet skal levere lavere fremløbstemperaturer i forhold til det som varmeværket producerer, eller når nettet udvides til nye forbrugerområder. Den er også oplagt ved konvertering fra naturgas til fjernvarme, hvor det eksisterende varmeværk derved ikke behøver opgraderes.
En shuntstation fra Priess District Heating er typisk udstyret med bl.a. frekvensstyret shuntpumpe, temperaturfølere, automatiske reguleringsventiler, energimåler, differenstrykstyring og PLC-styring med mulighed for fjernadgang. Stationen leveres præfabrikeret, trykprøvet og CE-mærket klar til tilslutning on-site.
Ja. Priess District Heating programmerer PLC-styringen med de foruddefinerede parametre og udarbejder PI-diagrammer og styringsbeskrivelse, så stationen er klar til opkobling på eksisterende SRO- eller SCADA-systemer. Det giver mulighed for fjernadgang og central overvågning af stationens drift.

