Vekslerstationer fra Priess District Heating skaber den nødvendige kobling mellem fjernvarmens primære transmissionsnet og lokale distributionsnet. Løsningen sikrer en effektiv og sikker varmeoverførsel, beskytter installationerne og giver dig fuld kontrol over temperatur- og trykforhold i dit forsyningsområde.
Uanset om du udvider et eksisterende net eller konverterer et nyt område fra naturgas til fjernvarme, leverer vi en komplet station tilpasset netop dit projekt.
En vekslerstation bruges, når du skal adskille net/områder i fjernvarmenettet – typisk for at beskytte det primære net mod forurening, tilpasse tryk- og temperaturforhold til lokale behov eller koble nye forbrugere på uden at påvirke den øvrige forsyning. Stationen overfører energien fra det primære til det sekundære net via en højeffektiv pladevarmeveksler, så vandet fra de to varmekredse aldrig er i direkte kontakt med hinanden.
Det giver stabil drift, reducerer risikoen for skader og gør det muligt at tilpasse fremløbstemperaturen og trykket til det pågældende forsyningsområde.



Alle vekslerstationer fra Priess District Heating leveres som færdigmonterede, trykprøvede og CE-mærkede plug-and-play løsninger. Når stationen ankommer til byggepladsen, skal du kun tilslutte fjernvarmerør og forsyningskabel – resten er klaret på vores fabrik i Herning. En typisk vekslerstation er bl.a. udstyret med:
Alle komponenter er CE-mærkede og Priess District Heating er ISO 9001:2015-certificeret, så du er sikret et dokumenteret kvalitetsledelsessystem fra start til slut.
Ingen projekter er ens, og vores vekslerstationer er heller ikke det. Stationerne kan leveres i en lang række udformninger – bl.a. som kompakte enheder, walk-in teknikhuse eller nedgravede løsninger i betonbygværker – afhængigt af projektets størrelse, placering og de krav, omgivelserne stiller. I tætte byområder, hvor pladsen er trang eller arkitekturen stiller særlige krav, udvikler vi skræddersyede nedgravede betonstationer, der også produceres og testes i Herning, inden de leveres sænkes på plads på din byggeplads.
Inden produktion tegnes alle stationer som 3D-modeller, og du har mulighed for at gennemgå stationen virtuelt med VR-briller som en del af godkendelsesprocessen. Det giver dig overblik og tryghed, inden stationen går i produktion.
Konvertering fra naturgas til fjernvarme er et af de områder, hvor vekslerstationer spiller en central rolle. De gør det muligt at koble nye boligområder, institutioner eller industrikunder på det eksisterende fjernvarmenet med egne temperatur- og trykforhold – uden at det påvirker den øvrige forsyning. Samtidig bidrager udvidelsen af fjernvarmenettet til lavere CO2-udledning, og varmeværkets overordnede driftsøkonomi forbedres.
Vi er med dig fra de første overvejelser til stationen er i drift. Det betyder, at vi hjælper med konceptskitser, 3D-tegninger, PI-diagrammer, PLC-programmering og dokumentation. Vi sikrer at stationens styretavle leveres klar til opkobling på dit SRO- eller SCADA-system. Projekter som disse varierer i kompleksitet og tidshorisont, og vi tilpasser samarbejdet til netop din situation – uanset om du er et mindre fjernvarmeværk eller et større forsyningsselskab med særlige krav til løsningen.
Kontakt Priess District Heating, og lad os finde den rigtige vekslerstation til dit projekt.
En vekslerstation adskiller det primære fjernvarmenet fra lokale sekundære distributionsnet. Det forhindrer direkte kontakt mellem vandkredsene, beskytter nettet mod forurening og giver mulighed for at tilpasse tryk og temperatur til lokale behov uden at påvirke den øvrige forsyning.
En vekslerstation overfører varmeenergi mellem to adskilte kredsløb via en varmeveksler, mens en pumpestation primært bruges til at hæve trykket i ledningsnettet. Der vil ofte være en eller flere pumper i en vekslerstation, med det formål at skabe tryk og flow på sekundærsiden af veksleren.
Ja. Stationerne leveres som plug-and-play-løsninger: de er fabriksmonterede, trykprøvede og CE-mærkede, inden de forlader fabrikken i Herning. På byggepladsen skal du kun tilslutte fjernvarmerør og forsyningskabel.
Ja. Stationerne leveres med PLC-styring, der er forberedt til opkobling på SRO- og SCADA-systemer. Styretavlen programmeres med parametrene fra de valgte el-komponenter og følere. Det giver mulighed for fuld digital overvågning og styring af stationen som en del af det samlede fjernvarmenet.
Vekslerstationer er særligt relevante ved konvertering fra naturgas til fjernvarme, ved udbygning af eksisterende net og i situationer, hvor nye forbrugsområder skal kobles på med egne tryk- og temperaturforhold. De bruges også, for at adskille transmissionsnet med høje tryk- og temperaturforhold fra distributionsnet med lav temperatur

