Hos Priess District Heating A/S er kundetilpassede løsninger kernen i alt, hvad vi laver.
Vi er en projektvirksomhed, og det betyder, at vi ikke arbejder med et fast katalog af standardprodukter. I stedet tager vi udgangspunkt i jeres konkrete behov og finder den løsning, der passer præcist til jeres fjernvarmenet, jeres omgivelser og jeres ønsker. Fra de første idéer til stationen er leveret og idriftsat, er vi med hele vejen.
Næsten alt. Vores fjernvarmestationer leveres i fire bygningstyper: walk-in teknikhus, kompakt station, nedgravet betonbygværk og stor modulopbygget station på over 50 m². Bygningstypen vælges ud fra adgangsforhold, kapacitetsbehov, lokale omgivelser og jeres specifikke ønsker. Derudover kan stationerne tilpasses i forhold til bl.a. materialer, udseende og fundament.
Indvendigt kan stationerne bl.a. være udstyret med pumpe-, el- og vvs-installationer, herunder pumper, ventiler, el-tavler, håndvask, vandvarmer og spulehane. Stationerne leveres med PLC-styring, der er forberedt til opkobling på jeres SRO- og SCADA-system, og Priess leverer PI-diagrammer, styringsbeskrivelse og el-dokumentation som en del af projektet.


Alle teknikhuse og stationer fra Priess District Heating produceres på vores egne fabrikker i Vinderup og Herning. Det giver god dansk kvalitet, høj fleksibilitet og kortere leveringstid. Inden levering gennemføres en Factory Acceptance Test, hvor stationen kvalitetssikres og afprøves, så der på brugsstedet kun skal tilsluttes fjernvarmerør og forsyningskabel.
Vores modulopbyggede koncept betyder, at teknikhus, rørinstallation, isolering samt el og styring bygges parallelt og samles til sidst. Det sikrer ensartet kvalitet og en effektiv proces, der reducerer arbejdet og tiden på byggepladsen.
Vi er med fra de første konceptskitser til den endelige idriftsættelse. Undervejs kan kunden bl.a. gå en virtuel tur gennem stationen med VR-briller som en del af godkendelsesprocessen, inden produktionen går i gang. Det skaber tryghed og sikrer, at løsningen er præcis som aftalt, når den ankommer til byggepladsen.
Vil du høre mere om, hvad Priess District Heating kan gøre for dit næste projekt?
Det betyder, at vi ikke arbejder ud fra et fast produktkatalog. Hvert projekt tager udgangspunkt i kundens konkrete behov, og løsningen tilpasses i forhold til bl.a. bygningstype, teknisk indhold, materialer og omgivelser. Vi er med fra idé til idriftsættelse.
Priess District Heating leverer stationer i fire bygningstyper: walk-in teknikhus, kompakt station, nedgravet betonbygværk og stor modulopbygget station på over 50 m². Valget afhænger af adgangsforhold, kapacitetsbehov og de lokale omgivelser.
Inden levering gennemføres en Factory Acceptance Test på fabrikken i Herning. Her kvalitetssikres og afprøves stationen, så den er klar til drift, når den ankommer. På brugsstedet skal kun fjernvarmerør og forsyningskabel tilsluttes.
Stationerne produceres på Priess' egne fabrikker i Vinderup og Herning. Produktion, samling og test foregår så vidt muligt i Herning, inden stationen transporteres til kunden. Det sikrer ensartet kvalitet og reducerer arbejdet på byggepladsen.
Et typisk projekt varer fra seks måneder til et år, afhængigt af kompleksitet og omfang. I nogle tilfælde kan projekter strække sig op mod to år. Priess er med i hele forløbet, fra de første idéer og behovsafdækning til levering og idriftsættelse.

Priess District Heating udvikler, producerer og leverer komplette plug-and-play-løsninger til fjernvarmenettet.
Vi hjælper fjernvarmeværker, forsyningsselskaber og rådgivere med både nye anlæg og optimering af eksisterende net.
Kundetilpasset. Fabriksbygget. Testet. Klar til installation.

Alle teknikhuse fra Priess District Heating A/S bliver produceret på vores egne fabrikker i Vinderup og Herning, inklusiv 99 % af alle dele, som indgår i husene.
Det garanterer god dansk kvalitet, hurtig leveringstid og høj fleksibilitet.